Hvordan skaber du en have, der fungerer til både afslapning og leg? Det er et spørgsmål, de fleste børnefamilier kæmper med, fordi haven ofte ender som enten legeplads eller voksenzone. Aldrig begge dele på samme tid.

Kan en have være begge dele?

Ja. Men det kræver zoneinddeling. Tænk haven som rum i et hus. Du har brug for et stille område til de voksne, et aktivt område til børnene og et fællesområde, hvor alle mødes. Det lyder jo som noget fra et havemagasin, men princippet virker også i en helt almindelig parcelhushave på 300 kvadratmeter. Nøglen er at adskille funktionerne fysisk, selv om haven er lille. Det behøver ikke koste meget eller kræve en havearkitekt.

Hæk, plantekasser eller et simpelt stakit kan skabe opdelingen. Børnene ved, at deres zone er derovre, de voksne har terrassen, og begge parter får det, de har brug for. Altså, det handler ikke om at have en kæmpe have. Det handler om at bruge den klogt, så alle kan være der samtidig uden at det ene ødelægger det andet.

Hvad hører til i hyggeområdet?

Gode havemøbler er udgangspunktet. Ikke nødvendigvis dyre, men behagelige at sidde i over længere tid. En loungesofa med puder, et lille bord til kaffen og en parasol eller et sejl, der giver skygge på de varme dage. Stemningslys om aftenen forlænger sæsonen med flere timer, og LED-lyskæder til udendørs brug koster under 200 kr. Et uldtæppe på bænken gør det muligt at sidde ude, selv i maj, når aftenerne stadig er kølige, og naboens grill dufter af kul.

Planter skaber atmosfære. Lavendel dufter og tiltrækker sommerfugle, pampasgræs giver tekstur og bevægelse i vinden, og en lille urtehave med timian, rosmarin og mynte er både pæn og praktisk, når der skal grilles. Det er nemlig de sanseindtryk, der gør forskellen mellem en have, du bruger hver aften, og en du bare kigger på fra vinduet.

Hvad med børnenes del?

Børn har brug for plads og bevægelse, og de er ligeglade med æstetik. En trampolin er det mest brugte stykke legeudstyr i danske haver, og det er der en god grund til. Hos Trampolintilbud finder du modeller i forskellige størrelser, som dokumenteret af mange børnefamiliers valg gennem årene. Det er en investering, der holder flere år, hvis du vælger kvalitet frem for den billigste model. Sandkasser, gynger og klatrestativer fylder listen ud, men trampolinen er typisk det, børnene bruger mest og efterspørger højest.

Placér legeområdet, så du kan se det fra terrassen. Det giver tryghed for dig og frihed for børnene. Alle vinder. Og læg en sti eller fliser mellem de to zoner, så børnene kan løbe frem og tilbage uden at trampe mudder ind over terrassens trædæk.

Tænk også over underlaget. Faldunderlag af gummifliser under trampolinen og klatrestativet koster lidt ekstra, men det reducerer skaderisikoen og gør området mere indbydende. Græs under en trampolin slider hurtigt væk og bliver til mudder efter en regnfuld uge, så en løsning med kunstgræs eller gummiunderlag holder haven pænere hele sæsonen.

Fællesområdet samler familien

Grillen er det oplagte centrum for fællesområdet. En god grill med sidebord, siddepladser til hele familien og plads til, at børnene kan hjælpe med at vende pølserne, gør haven til spisestue fra maj til september. Børnene elsker at spise ude, og det er jo egentlig hygge i sin reneste form. Intet fjernsyn, ingen skærme, bare familien, maden og den lange sommeraften, hvor ingen har travlt med at komme nogen steder. Hos Trampolintilbud.dk kan du finde alt til børnenes del af haven, så du selv kan fokusere på den voksne del af indretningen.

En bålplads eller en udepejs er en investering, der forlænger sæsonen med flere uger i begge ender. Børnene elsker at lave snobrød, og de voksne nyder varmen og stemningen. Det samler alle i ét område, og det er jo det, fællesområdet skal. En simpel bålring koster under 500 kr. og kan placeres direkte på græsset med en ildfast plade under.

Så start med at tegne zonerne op. Det tager ti minutter med et stykke papir og en blyant, og det ændrer den måde, I bruger haven på resten af året. Resten kommer af sig selv, når rammerne er på plads.

Vi bruger timer på at finde tilbud på tøj og elektronik, men betaler blindt for el, forsikring og mobilabonnement. De poster, der løber automatisk, er de dyreste at ignorere, og de rummer en række faldgruber, som de fleste træder i.

Er det farligt at vælge det billigste?

Mange undgår at vælge det billigste, fordi de frygter dårlig service. På de fleste forbrugsmarkeder er produktet identisk. El fra stikkontakten er den samme, uanset selskab. Netværket er det samme. Forskellen er administrativ: fakturering, kundeservice, tillæg. Et billigt selskab med dårlig kundeservice kan være værre end et lidt dyrere med god support. Men det er værd at undersøge, fordi mange billige selskaber har fin service.

Elmarkedet har dog også selskaber med skjulte gebyrer og unødvendigt komplekse prisstrukturer. En oversigt på elprissammenligning.dk/elselskaber-man-skal-undgaa/ hjælper dig med at spotte dem, før du binder dig.

Er samlerabat altid en god idé?

Nej. Samlerabat hos forsikringsselskaber lyder attraktivt, men den dækker sjældent over, at de individuelle præmier er højere end konkurrenternes. En samlerabat på 15% på fire forsikringer, der hver er 20% dyrere end markedsprisen, er stadig en dårlig handel. Tjek hver post for sig.

Er det risikofrit at skifte?

På de fleste områder ja. El har ingen bindingsperiode. Mobilabonnementer har typisk en måneds opsigelse. Forsikringer har lidt længere varsel, men kan opsiges årligt. Den største risiko er at gøre ingenting, fordi priserne ændrer sig, og du betaler mere for hvert år, du venter.

Hvad med intropriser?

Nogle selskaber lokker med lave intropriser, der stiger efter tre eller seks måneder. Det gælder især bredbånd og mobilabonnementer. Læs altid vilkårene og regn den samlede pris over et år. En intropris på 99 kr. i tre måneder og 249 kr. derefter er 2.244 kr. om året, ikke 1.188 kr.

Den største faldgrube

Den største faldgrube er passivitet. Ikke fordi du vælger forkert, men fordi du ikke vælger. Markederne ændrer sig hvert år. Det selskab, der var bedst for to år siden, er det sjældent i dag. Et årligt tjek er ikke besværligt. Det er bare en vane, de fleste mangler.

At blive voksen handler ikke om en fest med gaver og taler. Det handler om at tage ansvar for ting, der før blev klaret af andre. Her er fem af de vigtigste, du bør have styr på, når du fylder 18.

1. Din økonomi

Opret en budgetkonto, hvis du ikke allerede har en. Adskil faste udgifter fra det, du kan bruge frit. Mange unge bruger hele deres SU eller startløn og opdager først ved månedens slutning, at der mangler penge til husleje eller transport.

Et simpelt budget behøver ikke være avanceret. Skriv dine faste udgifter ned, træk dem fra din indkomst, og se hvad der er tilbage. Det er det beløb, du kan bruge. Resten er ønsketænkning.

2. Forsikring

Bor du stadig hjemme, er du sandsynligvis dækket af dine forældres indboforsikring. Men det stopper, når du flytter. Og mange unge ved det ikke, før cyklen er stjålet og der ingen dækning er.

Skal du køre bil, er forsikring den største løbende udgift efter selve bilen. Priserne for unge bilister er høje, men de varierer enormt mellem selskaberne, og der findes gode guider til at finde den bedste pris (bil-forsikring-pris.dk/bilforsikring-18-aar/ giver et godt overblik). Ti minutters sammenligning kan spare dig tusindvis om året.

3. Skat og fradrag

Når du begynder at tjene penge, skal du forholde dig til din forskudsopgørelse. Den bestemmer, hvor meget skat du betaler hver måned. Er den sat forkert, ender du med en stor regning i marts eller penge til gode, du kunne have brugt løbende.

Log ind på skat.dk og tjek, at dine fradrag er korrekte. Kørselsfradrag, rentefradrag og fagforeningskontingent kan gøre en mærkbar forskel på din månedlige udbetaling.

4. Bolig

Skal du flytte hjemmefra? Skriv dig op til boliger tidligt. Ventelisten til almene boliger i større byer er lang, og hvert år tæller. I København og Aarhus kan der gå flere år, før du får tilbudt noget.

Mens du venter, bør du spare op til indskud. De fleste lejeboliger kræver tre måneders husleje forud. Det er nemt 15.000-25.000 kr. bare for at få nøglerne.

5. Dit digitale liv

Med 18 år følger MitID, digital post og ansvar for din egen kommunikation med det offentlige. Breve fra kommunen, SKAT og dit forsikringsselskab lander i din digitale postkasse. Ignorer dem ikke. Mange unge overser vigtige frister, fordi de aldrig tjekker deres e-Boks.

Sæt en notifikation op, så du får besked, når der kommer ny post. Det tager et minut og sparer dig for gebyrer og forpassede frister.

Det handler om vaner

Ingen forventer, at du har styr på alt fra dag ét. Men de fem ting ovenfor er fundamentet. Få dem på plads nu, og resten bliver nemmere hen ad vejen. Voksenlivet er ikke svært. Det kræver bare, at du forholder dig til det.

De fleste tror, at Black Friday altid er en god forretning. Det passer ikke. Nogle gange sparer du penge. Andre gange bruger du mere, end du ellers ville have gjort, bare fordi en rabat fik det til at føle sig som en mulighed, du ikke kunne lade passere. Og det er præcis dér, problemet starter.

Men det betyder ikke, at Black Friday er humbug. Det betyder, at det kræver en smule opmærksomhed at få noget ud af det. Her er de spørgsmål, folk oftest stiller, med ærlige svar.

Sparer man reelt penge på Black Friday?

Det kommer an på, hvad du køber, og hvordan du køber det. Elektronik og hvidevarer har typisk de mest reelle rabatter, fordi priserne er faste, gennemsigtige og nemme at sammenligne på tværs af butikker. En bestemt model af en robotstøvsuger koster det samme alle steder, så du kan hurtigt se, om tilbudsprisen faktisk er lavere end normalt. Tøj og livsstilsprodukter er sværere at vurdere, fordi kollektioner skifter, førpriser kan være oppustede, og “sammenlignelig” er et fleksibelt begreb, når det gælder mode.

Hvis du køber noget, du alligevel havde planlagt at købe, og du har tjekket prishistorikken, kan du sagtens spare 20-40 %. Men køber du noget, du ikke havde brug for, har du ikke sparet noget som helst. Så har du brugt penge. Det er den simple sandhed.

Er alle rabatter reelle?

Nej. Og det er ikke bare en fornemmelse. Det er dokumenteret, at visse butikker hæver priserne i ugerne før Black Friday for at få rabatten til at se større ud. Forbrugerombudsmanden har gentagne gange kritiseret denne praksis, hvor førprisen reelt aldrig har været den pris, de fleste kunder betalte. Det er altså ikke paranoia at være skeptisk over for en rabat på 70 %. Det er sund fornuft.

Brug prissammenligningssider. Tjek, hvad varen kostede i august, september, oktober. Det tager to minutter og giver dig et klart billede af, om du står over for en ægte prisnedsættelse eller kreativ markedsføring.

Hvornår er det bedst at købe hvilke produkter?

Black Friday falder i slutningen af november, men det er ikke nødvendigvis det bedste tidspunkt for alle typer køb. Elektronik er ofte billigst under Black Friday eller Cyber Monday, fordi butikkerne konkurrerer intenst i den kategori. Tøj kan være billigere under januarudsalget, når butikkerne skal af med vinterkollektionen og rydde lagerplads til foråret. Havemøbler og udendørsudstyr er billigst i slutningen af sommeren, når sæsonen er ved at være ovre.

Egentlig handler det om at kende cyklussen. Butikker sænker priserne, når de skal rydde lager eller tiltrække kunder i stille perioder. Kender du mønstret, kan du time dine køb bedre end de fleste. Og det kræver ikke andet end lidt tålmodighed og en kalender.

Hvordan undgår jeg impulskøb under udsalg?

Lav en liste. Skriv ned, hvad du mangler, før tilbuddene begynder. Hold dig til listen. Sæt et budget, og luk de faneblade, der frister med ting, du ikke havde tænkt på, før du så dem. Det lyder disciplineret, og det er det også. Men alternativet er at stå med en bunke varer, du ikke rigtig havde brug for, og en følelse af at have brugt mere end planlagt.

Det kan også hjælpe at bruge værktøjer, der samler tilbud fra mange butikker ét sted. Sider som https://blackfridaytilbudsavis.dk/ giver et overblik over aktuelle kampagner, som dokumenteret af mange tilbudsbevidste forbrugere, og det er et bedre udgangspunkt end at browse tilfældigt mellem hundredvis af kampagnesider.

Og så er der den gamle regel: vent 24 timer. Hvis du stadig vil have varen dagen efter, er det nok et reelt behov. Hvis du har glemt den, var det bare en impuls. Simpelt, men det virker.

Kan man stole på “op til 70 % rabat”?

Formuleringen “op til” er en juridisk gummibåndsformulering. Den betyder, at én eller meget få varer har 70 % rabat, mens resten ligger langt under. Det er ikke ulovligt, men det er bevidst vildledende. Når du ser “op til”, skal du altid forvente, at de fleste varer i sortimentet ligger på 10-30 % rabat. Den store procentbesparelse er undtagelsen, ikke reglen.

Kig i stedet på den konkrete pris på den konkrete vare, du vil have. Procenter er markedsføring. Kroner er virkelighed.

Er Black Friday kun relevant for elektronik?

Overhovedet ikke. Møbler, køkkenudstyr, legetøj, sportstøj, skønhedsprodukter, softwareabonnementer og rejser er alle produktkategorier med tilbud under Black Friday. Men kvaliteten af tilbuddene varierer. Elektronik og hvidevarer er lettest at gennemskue, fordi priserne er faste og sammenlignelige. Jo mere subjektiv en vare er i sin prissætning, jo sværere er det at vide, om du får en god handel.

Så ja, Black Friday kan være en god forretning. Men kun hvis du behandler det som en mulighed for at købe noget, du allerede ville have, til en bedre pris. Ikke som en begivenhed, der kræver, at du køber noget.

De fleste unge familier tror, at livsforsikring er noget for ældre mennesker. Det er præcis omvendt. Livsforsikring er mest værdifuld, når du er ung, har små børn og et boliglån. Det er der, konsekvenserne af et pludseligt dødsfald er størst, og det er der, præmien er lavest. Alligevel er det en af de forsikringer, der oftest bliver udskudt.

Problemet: Familiens økonomi uden dig

Forestil dig, at den ene forælder i en familie med to børn dør. Boliglånet skal stadig betales. Daginstitutionen koster det samme. Maden, tøjet, aktiviteterne. Den tilbageværende forælder står med alle udgifterne og én indkomst. Mange familier har ikke opsparing nok til at dække bare seks måneders udgifter, hvis en indkomst forsvinder.

Pensionsopsparingen hjælper ikke her. Den er låst. Boligen kan sælges, men det tager tid og kræver, at markedet er med dig. I mellemtiden skal regningerne betales, og børnene skal have en hverdag, der hænger sammen. Det er et konkret, økonomisk problem, som livsforsikring løser.

Løsningen: Hvad livsforsikring dækker

En livsforsikring udbetaler et engangsbeløb til dine efterladte, hvis du dør. Beløbet aftales ved tegning og kan være alt fra 500.000 kr. til flere millioner. Mange vælger en sum, der svarer til 2-3 års husstandsindkomst eller restgælden på boligen.

Pengene udbetales skattefrit til de begunstigede, typisk samlever eller ægtefælle. Der er ingen begrænsning på, hvad pengene må bruges til. Det giver frihed til at betale lån ud, dække løbende udgifter eller sikre børnenes fremtid. For en familie med boliglån på 2.000.000 kr. og to børn under skolealderen er en livsforsikring på 2.000.000-3.000.000 kr. et fornuftigt udgangspunkt.

Hvad koster det?

Prisen afhænger af alder, helbred og forsikringssum. En 30-årig ikke-ryger kan typisk tegne en livsforsikring på 2.000.000 kr. for 1.500-3.000 kr. om året. En 45-årig betaler mere, måske 4.000-8.000 kr. for den samme dækning. Rygere betaler 50-100% mere end ikke-rygere.

Prisforskellene mellem selskaberne er betydelige. Data fra billigste-forsikring.dk viser, at det billigste og dyreste selskab kan variere med over 100% for den samme dækning og alder. Det er en af de forsikringer, hvor sammenligning virkelig betaler sig.

Hvilken type passer til jeres familie?

Der er to hovedtyper. En risikolivsforsikring dækker kun dødsfald i en aftalt periode, typisk 10-30 år. Den er billigst og mest populær for familier. Når perioden udløber, stopper dækningen, og du får ingen penge tilbage. Det ligner andre forsikringer: du betaler for dækningen, ikke for opsparing.

En opsparingslivsforsikring kombinerer dækning med opsparing. Den er dyrere, men udbetaler et beløb, når perioden udløber, også hvis du lever. For de fleste familier er risikolivsforsikringen det rigtige valg, fordi den giver mest dækning for pengene. Opsparingsdelen kan du bedre håndtere separat i en pensionsordning eller frie midler.

Små vaner, stor sikkerhed

At tegne en livsforsikring tager under en time. Det er en af de hverdagsvaner, der har stor betydning, men som mange udskyder, fordi emnet føles ubehageligt. Ingen gider tænke på sin egen død. Men det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det sker. Det er et spørgsmål om, hvornår.

For familier med børn og boliglån er livsforsikring ikke en valgfri tilføjelse. Det er en del af det økonomiske fundament. Tag samtalen med din partner, sammenlign selskaberne og vælg en dækning, der passer til jeres situation. Det er billigere end de fleste tror, og det giver en tryghed, der er svær at sætte pris på, før man har brug for den.

Barsel er den periode i livet, hvor du holder op med at arbejde for en stund, men hvor regningerne ikke holder pause med dig. Økonomisk tryghed under barsel handler om at kende dine rettigheder og planlægge ud fra dem, ikke om at håbe på det bedste.

Hvem betaler hvad under barsel?

Din arbejdsgiver, din kommune og din barselsudligningsfond deler regningen. Men hvor meget du får udbetalt, afhænger af din overenskomst og din ansættelsesaftale. Nogle får fuld løn i hele barselsperioden. Andre får dagpengesats fra dag ét. Forskellen kan være flere tusinde kroner om måneden, og det er jo noget, du bør afklare i god tid før termin, ikke to uger inden du skal på barsel.

Tjek din kontrakt. Ring til din HR-afdeling. Spørg direkte: hvad får jeg udbetalt, og hvornår skifter udbetalingen fra løn til dagpenge? Mange oplever et chok, når lønnen pludselig halveres midt i barslen, simpelthen fordi de ikke havde sat sig ind i vilkårene på forhånd.

Din a-kasse og barsel hænger sammen

Mange tror, at a-kassen kun er relevant ved ledighed. Men barselsdagpenge beregnes ud fra din dagpengesats, som netop er knyttet til dit a-kassemedlemskab og din tidligere indkomst. Og så er der det praktiske: hvis du mister dit job under barsel eller umiddelbart efter, træder a-kassen ind som dit sikkerhedsnet. Det sker oftere, end de fleste tror. Virksomheder omstrukturerer, nedlægger stillinger, fusionerer. Og det sker uafhængigt af, om du er på barsel eller ej.

Prisforskellene mellem a-kasserne er større, end de fleste tror. For dem, der er nysgerrige, kan du se her, hvad du betaler sammenlignet med andre a-kasser, og mange opdager, at de kan spare flere hundrede kroner om måneden. Dagpengesatsen er nemlig den samme uanset hvilken a-kasse du vælger, så forskellen ligger udelukkende i prisen og serviceniveauet.

Så sørg for, at dit medlemskab er aktivt og opdateret, før du går på barsel. Det er nemlig ikke det rigtige tidspunkt at opdage, at du har glemt at betale kontingentet.

Planlæg jeres økonomi som par

Barsel rammer sjældent én person. Den rammer en husstand. Hvis den ene part går markant ned i indkomst, skal den anden bære en større del af de faste udgifter. Det kræver en plan, ikke bare en vag aftale om, at “det nok skal gå”. Sæt jer ned sammen og lav et barselsbudget. Hvad er jeres faste udgifter? Hvad kan skæres ned midlertidigt? Og hvor meget skal I have i buffer, før barslen starter?

Det er egentlig ret simpelt, men det er overraskende få par, der gør det. Og konsekvensen er, at mange ender med at bruge af opsparingen eller trække på kreditten i en periode, hvor de burde have overskud til at fokusere på familien i stedet for kontoudtog.

Feriepenge og barsel

Dine feriepenge optjenes også under barsel, men satserne kan variere afhængigt af, om du modtager løn eller dagpenge. Ifølge Tænk bør du holde øje med, om din ferieopsparing matcher dine forventninger, så du ikke står med et hul i budgettet, når barselsperioden slutter og du skal afholde ferie. Du kan altså ikke automatisk regne med, at feriepengene dækker det samme beløb som i et normalt arbejdsår.

Tjek din feriepengesaldo løbende via borger.dk, så du undgår overraskelser. Og husk, at du har ret til at holde ferie under barsel, men det påvirker dine barseldagpenge. Koordinér med din arbejdsgiver, så du ikke mister ydelser unødigt.

Tænk længere end de første måneder

Barsel slutter. Og så kommer en ny virkelighed med pasningsudgifter, kortere arbejdsdage og måske en anden balance mellem job og familieliv. Vuggestueplads koster typisk 3.000-4.000 kr. om måneden per barn, afhængigt af kommune. Det er en ny fast udgift, der rammer præcis samtidig med, at du vender tilbage til en hverdag, der ser helt anderledes ud.

De økonomiske beslutninger, du træffer under barslen, påvirker din økonomi i årene efter. Så brug tiden klogt. Få styr på dine forsikringer, din pension og din a-kasse, mens du har overskud til det. For efter barslen har de færreste tid til at sidde og gennemgå policer og kontingenter.